Fra idé til virkelighed

Tinordic begyndte med en enkel tanke – og en ambition om at skabe noget bedre.

Under madlavningen blev det tydeligt, at mange traditionelle skærebrætter og redskaber hurtigt blev slidte, tog imod mærker og mistede deres udseende. Det satte gang i jagten på et materiale, der kunne holde til hverdagen uden at gå på kompromis med design og funktionalitet.

Løsningen viste sig at være titanium – et ekstremt stærkt, formstabilt og langtidsholdbart materiale, der bruges i avancerede tekniske produkter.
Sådan startede rejsen mod at udvikle køkkenredskaber, der kan holde i mange år frem.

Design & Produkt

Fra starten var målet klart: at skabe et skærebræt uden kompromisser.

Designet skulle være tidløst, funktionelt og solidt – et redskab man kan have glæde af i rigtig lang tid. Hver kurve, kant og overflade blev finjusteret for at kombinere nordisk minimalisme med teknisk præcision.

Resultatet blev et skærebræt i 100 % titanium – et materiale valgt for sin styrke, modstandsdygtighed og evne til at holde formen, selv ved intensiv brug.

Budskabet & Reklamerne

Tinordic handler ikke kun om produkter – men også om en tilgang.

Vi ønsker at inspirere folk til at tænke mere over kvalitet, holdbarhed og materialer i køkkenet. Derfor har vores kampagner fra begyndelsen været skabt med fokus på ærlighed, gennemsigtighed og viden.

At få folk til at stille spørgsmål.

Hvorfor vælger vi de redskaber, vi gør? Og hvad betyder kvalitet egentlig i daglig brug?

Vi mener, at gode produkter taler for sig selv, når materialerne, oplevelsen og håndværket er i orden.

Kvalitet & Kundeoplevelse

Siden Tinordic begyndte, har interessen været enorm – faktisk større end vi nogensinde havde forestillet os. Det har skabt udfordringer undervejs, men i dag står alt skarpt og gennemarbejdet.

Vi leverer ikke kun et produkt, men en oplevelse fra start til slut – fra indpakningen til de små tips, der følger med i pakken. For os handler Tinordic om kvalitet, troværdighed og en nordisk tilgang til godt håndværk.

Vores titaniumprodukter bliver produceret hos en specialiseret samarbejdspartner i Asien med mange års erfaring i forarbejdning af titanium.

Det er ikke masseproduktion eller discount – det er præcist håndværk udført af eksperter, udviklet i tæt samarbejde med Tinordic og leveret med stolthed.