“Jeg troede, jeg lavede sund mad – men blev chokeret over, hvad der gemte sig i min non-stick pande”
Udgivet d. 8. januar 2026
Hanne Madsen havde altid betragtet sit køkken som sundt.
Hun købte økologiske råvarer, lavede mad fra bunden og undgik færdigretter. Som 61-årig pensioneret pædagog og mormor til tre havde hun ét klart mål: at passe på sig selv – og sin familie.
Men én ting havde hun aldrig stillet spørgsmål ved.
Pandens overflade.
“Jeg troede ærligt talt, at non-stick bare var smart,” fortæller Hanne.
“Nem rengøring, mindre fedtstof – det virkede jo som det sunde valg.”
Det viste sig at være en antagelse, hun senere kom til at fortryde.
Hvem er Hanne Madsen?
Hanne Madsen er 61 år, pensioneret pædagog og bosat på Fyn.
Hun er mormor til tre og har i mange år haft stor fokus på at lave mad fra bunden med gode råvarer.
Som mange andre danskere har hun aldrig betragtet sig selv som særlig ekstrem, når det gælder sundhed. Hun har blot forsøgt at træffe fornuftige valg i hverdagen – både for sig selv og sin familie.
“Jeg er ikke typen, der går op i trends,” siger hun.
“Men hvis der er noget, jeg kan gøre for at mindske unødvendige risici, så vil jeg gerne vide det.”
Netop derfor ramte hendes historie mange, da hun begyndte at dele sine overvejelser om køkkenudstyr og belægninger. Ikke fordi hun ville skræmme nogen – men fordi hun selv følte sig overrasket over, hvor lidt hun egentlig havde tænkt over noget, hun brugte hver eneste dag.
Et spørgsmål fra lægen, hun ikke kunne ignorere
Ved et rutinetjek hos sin læge nævnte Hanne, at hun lavede mad næsten hver dag – ofte ved relativt høj varme.
Lægen spurgte:
“Bruger du stadig belagte pander?”
Det spørgsmål satte sig fast.
Lægen forklarede, at flere belægninger – især ældre og slidte non-stick overflader – kan indeholde fluorbaserede kemikalier, som kan frigives ved almindelig brug, særligt når panden bliver ridset eller overophedet.
Kemikalier, som ifølge international forskning kan optages i kroppen og ophobes over tid.
“Han sagde ikke, at jeg var syg,” understreger Hanne.
“Men han sagde, at hvis man kan undgå unødvendig eksponering, så bør man gøre det – især når man er over 60.”
Hvad hun fandt den nat, ændrede alt
Den aften sov Hanne ikke.
Klokken 03.17 sad hun med sin telefon og læste sig igennem artikler, myndighedsudtalelser og forbrugerråd. Hun læste om PFAS og PFOA – stoffer, der ofte omtales som “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt i kroppen.
Hun læste, at stort set alle mennesker i dag har målbare mængder af disse stoffer i blodet.
Og hun læste, at køkkenudstyr kan være én af kilderne.
“Jeg gik ud i køkkenet og kiggede på min pande,” siger hun.
“Den var ridset. Slidt. Jeg havde brugt den i årevis – til alt.”
Det var her, det gik op for hende:
Ingen havde fortalt hende, at panden kunne være den mest usunde del af et ellers sundt køkken.
De to problemer, Hanne opdagede – og hvorfor hun smed alle panderne ud med det samme
Næste morgen gjorde Hanne noget, hun aldrig havde forestillet sig dagen før.
Hun tog alle sine gamle pander ud af skabet – én efter én – og smed dem i skraldespanden.
Ikke fordi de var ødelagte.
Men fordi hun ikke længere følte sig tryg ved at bruge dem.
Hun besluttede sig for at finde et reelt alternativ, der ikke bare lød sikkert på emballagen – men også var det i praksis.
Det viste sig at være sværere, end hun havde regnet med.
Problem #1: “PFOA-fri” betyder ikke nødvendigvis kemikaliefri
Hannes første forsøg var en keramisk pande, der markedsførte sig som “PFOA-fri”.
I starten fungerede den fint.
Men efter få måneder begyndte maden at hænge fast.
Da hun læste det med småt, opdagede hun, at mange produkter, der kalder sig “PFOA-fri”, stadig bruger andre fluorbaserede stoffer, som endnu ikke er undersøgt i samme grad.
“Det føltes som et spil med ord,” siger Hanne.
“Jeg havde jo netop smidt mine gamle pander ud for at slippe for den slags.”
Hun fortsætter:
“Jeg ville ikke bare have ‘lidt bedre’. Jeg ville have noget, jeg ikke skulle gå og være i tvivl om.”
Problem #2: De kemikaliefri alternativer var upraktiske i hverdagen
Næste forsøg var rustfrit stål.
Maden brændte fast.
Hun skrubbede.
Hun brugte tid, hun ikke havde lyst til at bruge.
Så prøvede hun støbejern.
Panden var tung, krævede vedligeholdelse og føltes besværlig at arbejde med.
“Jeg er 61,” siger Hanne.
“Jeg vil gerne lave sund mad – men jeg vil ikke kæmpe med mit køkkenudstyr hver eneste dag.”
Materialet, hun aldrig havde overvejet
Løsningen kom uventet.
Hannes nevø arbejder med materialeteknologi og nævnte noget, hun aldrig havde hørt om i et køkken: rent titanium.
Han forklarede, at titanium bruges i medicinske implantater, fordi det er biokompatibelt, stabilt og ikke reagerer kemisk.
“Det var første gang, jeg hørte nogen sige: ‘Det materiale afgiver ikke noget,’” fortæller Hanne.
Hun fandt ud af, at der fandtes pander lavet af 100 % titanium – uden belægning.
Hun bestilte én.
Første gang på komfuret – og den lettelse, hun ikke havde forventet
Hanne var skeptisk, da hun stillede panden på komfuret for første gang. Hun forventede, at maden ville brænde fast – præcis som med rustfrit stål.
De første par forsøg krævede tilvænning.
"Jeg måtte lære at give panden tid til at varme op, tilsætte fedtstof på det rigtige tidspunkt, og lade maden slippe selv i stedet for at skubbe rundt med det samme," fortæller hun.
"Det var anderledes end Teflon – men efter et par gange føltes det faktisk mere rigtigt. Som om jeg lavede mad ordentligt igen, i stedet for at lade en belægning gøre arbejdet for mig."
Der var ingen sort belægning, ingen afskalning og ingen kemisk lugt. Kun en solid overflade, der føltes stabil – og som så præcis lige så pæn ud efter brug, som før hun satte den på komfuret.
"Det var første gang i lang tid, jeg lavede mad uden at have en lille tvivl i baghovedet," siger hun. "Det gav mig en ro, jeg ikke havde regnet med – og en følelse af, at jeg faktisk havde lært noget nyt."
Hvordan det går med Hanne i dag – og hvorfor hun ikke vil gå tilbage
I dag bruger Hanne stadig sin titanium-pande.
Hun laver stadig pandekager til børnebørnene.
Hun laver stadig mad næsten hver dag.
Men forskellen er, hvordan hun har det imens.
“Jeg føler, jeg har fjernet en unødvendig bekymring fra mit køkken,” siger hun.
“Og når man laver mad hver eneste dag, betyder det faktisk mere, end man tror.”
For Hanne handlede valget ikke om at ændre hele sin livsstil – men om at tage ét mere gennemtænkt valg i hverdagen.
“Jeg lever ikke perfekt,” siger hun.
“Men jeg har fået ro i maven over, at det jeg laver maden på, ikke er noget, jeg behøver at stille spørgsmål ved længere.”
Og netop det er grunden til, at hun ikke har lyst til at gå tilbage.
Panden, der gjorde hverdagen mere tryg
Hannes historie er langt fra enestående. Flere forbrugere begynder i dag at stille spørgsmål ved køkkenudstyr, der tidligere blev taget for givet – især pander med belægning, der slides over tid.
I hendes tilfælde endte det med et skift til en pande lavet af massivt titanium. Ikke som et “quick fix”, men som et mere stabilt og langsigtet valg i hverdagen.
Titanium er et materiale, der ikke er belagt, og som derfor ikke kan skalle af eller ændre overflade ved almindelig brug. For Hanne betød det mindre vedligeholdelse – og færre ting at bekymre sig om i det daglige.
Hvis du selv er nysgerrig på den type titanium-pande, som Hanne endte med at vælge, kan du finde mere information og se, om den i øjeblikket er tilgængelig via linket herunder.
For dig, der vil undersøge alternativer – uden at ændre alt.
👉 Tjek om panden er på lager
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jens M., 64 år – Silkeborg
“Jeg begyndte at læse mere om belægninger, efter jeg faldt over en artikel om køkkenudstyr. Det gav mig ærligt talt lidt uro. Den her pande føles bare mere enkel og gennemtænkt i hverdagen. Jeg bruger den næsten dagligt nu, og det er rart ikke hele tiden at tænke over, om overfladen tager skade.”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Anne S., 37 år – Odense
“Jeg har haft mange forskellige pander gennem årene – både billige og dyre. Denne her føles markant mere solid end det meste, jeg har prøvet. Den kræver lidt tilvænning, men til gengæld oplever jeg, at den holder sig pæn og ensartet, også efter mange ugers brug.”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Thomas K., 51 år – Roskilde
“Jeg var skeptisk, men blev positivt overrasket. Den kræver lidt tilvænning, men fungerer stabilt og uden problemer.”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Mette L., 42 år – Aarhus
“Den kræver lidt tilvænning, men jeg kan godt lide materialet og følelsen af stabilitet.”


